Efter en kort pause i 2016, genoptager Havdrup Borgerforening traditionen med “Bål i Bakkerne” i forbindelse med Skt. Hans.
Fra kl. 19:00 vil der være salg af fakler på det grønne areal ved siden af Brugsen, og kl. 19:30 bevæger alle sig i samlet flok mod bålpladsen.
Det er borgerforeningens håb, at mange, som tidligere år, vil bakke op om turen fra midtbyen til bålpladsen, og dermed støtte op om den dejlige tradition som blev startet i 2014.
Kom i god tid – der kan hurtigt opstå lidt kø ved kasserne med fakler, ligesom det tager lidt tid at få alle fakler tændt.
En fakkel koster 25 kr. incl. en håndbeskytter.
Kl. 20 tændes bålet i bakkerne ved hjælp af faklerne, tidsnok til at selv de mindste kan nå at være lidt med.
Der vil igen i år være mulighed for at bage snobrød på pladsen – ligesom det vil været muligt at købe Popcorn, kaffe/te, kage, sodavand og juice.
Borgerforeningen sørger for dejen til snobrød – folk må dog selv medbringe en pind.
Medbring et tæppe – og evt. en enkelt øl – og vær med til at skabe rammerne om en hyggelig midsommerstund.